Unova Heroes

[tyrogue]

OM SERIEN

Plain simple: Pokémon Black/White!
Jeg valgte at begynde forfra på mit Pokémon White her i sommerferien, da jeg opdagede, at det var helt og holdent perfekt!
Rivalerne (Bianca og Cheren) har nogle ret interessante, dog ikke så komplekse personligheder, ruten for rejsen er overskuelig, GENIAL skurk (både N og Ghetsis), et fint plot og alt i alt en dejlig region det hele udspiller sig i.
Så hvad mangler denne historie? En hovedperson med personlighed! Spillene overlader altid debatten til alle andre end en selv og lader kun en svare nej eller ja, så det måtte der gøres noget ved!
Og her en den klar! Unova Heroes!


Karakterer:

MARK BLACKWILL

Pokémoner:
- Darumaka/Daru - Oshawott/Sam

PROLOG: Før Begyndelsen

De to kvinder sad og drak te i et lille hus i den lille landsby, Nuvema Town. I morgen var nemlig en helt særlig dag.
”Er du nu sikker på det her, Aurea?”, spurgte den ældste af dem.
”Slap nu af. Han skal nok klare sig. Han er jo seksten år. Han er ikke et barn længere.”, svarede den yngre af dem og tog en slurk af sin te.
”Jeg ved godt, han ikke er noget barn,” svarede den ældste, ”men det betyder ikke nødvendigvis, han kan klare sig alene derude. Han er vant til trygge rammer og et stille liv. Ikke jordomrejser og fremmede folk.”
”Du er for anspændt,” svarede kvinden, som hed Aurea, ”din søn skal på en vigtig rejse, så det er forståeligt hvis du er nervøs. Men tag det roligt. Jeg har hørt om folk på kun ti år, der tog ud på eventyr. Han har jo også Bianca og Cheren, hvis han bliver utryk”
”Men han har ikke mig og han har ikke erfaring! Måske skulle det vente…”
”Til hvornår? Til han har en bil og en uddannelse, så han er klar til at drøne rundt i storbyer og date piger? Det er altså nu. Alle de andre har truffet deres beslutninger. Selv Biancas far, som ellers er så beskyttende. Du af alle folk bør vide hvordan han må glæde sig.”
Hun tøvede lidt, ”…okay så. I morgen skal Mark af sted ud i Unova regionen!”
Og med det, gik Professor Aurea Juniper ud af huset. Ovenpå sov en sekstenårig dreng og sov trygt med sin Darumaka vel vidende, at i morgen ville være et vendepunkt i hans liv.

En pige på denne drengs alder trådte i det øjeblik ind på sit hotelværelse i Accumula Town ikke langt derfra efter en lang flyvetur. Hun lagde sig udmattet i sengen. Hun var ikke på en rejse, men en mission! Det blev hun ved at fortælle sig selv.
Hun havde fået et ansvar. Et stort et til og med. Hun måtte ikke svigte!
Men hvad Amy Whitehope ikke vidste var, at denne mission ville bringe farer, som hun ville få meget svært ved at overkomme.

--------------

Det var så prologen. Jeg vil efterhånden opdatere førsteposten med bl.a. karakterskemaer for hovedpersonerne og lignende.
Stil endelig spørgsmål om alt mellem himmel og jord, men jeg poster altså ikke spoilers

[Michelle]

Mm, meget spændende! Kuldegysninger da det blev afsløret, at det var Juniper. Ganske herlig intro til det hele. ~
Du sætter dig foruroligende godt ind i, hvordan det er at være overbeskyttende mor! Thumps up.

Og det sidste stykke giver blod på tanden til eftertanke! Mm, jeg tænker lidt om det skal forestille den kvindelige træner man kan vælge i starten? Udover dette, finder jeg hendes mission meget fascinerende! ~

Såeh, jeg glæder mig til at titte videre på det hele! Held og lykke. ~

- Michelle

[tyrogue]

Tusind Tak for rosen. Jeg regnede ikke med at den ville blive SÅ godt modtaget ^^
Og nu, uden videre omsvøb, Kapitel 1!

KAPITEL 1: En morgen i Nuvema Town…

Mark Blackwill vågnede af en velkendt pigestemmes råben gennem det åbne vindue: ”Mark! Se nu at komme op, din sovetryne! Vi skal hen til Junipers laboratorium!”
Mark gik hen til vinduet, som den energiske Darumaka, Daru, havde åbnet.
”Hvad er klokken,” spurgte han søvnigt og kiggede ud ad vinduet på sin lyshårede ven, Bianca, som allerede var i tøjet.
”Den er halv ti! Du har kun en halv time… Åh nej! Jeg har ikke en gang været i bad! Vi ses!”, svarede hun. Det var typisk Bianca. Altid noget, hun skulle nå selvom hun allerede havde nået mere end nok. Hendes mere rolige Minccino måtte hele tiden løbe efter hende. I det mindste fik den noget motion, tænkte han og grinede lidt for sig selv.
Daru var ved at falde død om af grin og ville nok også have været død, hvis Mark ikke havde nået at gribe ham inden han faldt ud af vinduet.
Mark måtte skynde sig, så Daru skyndte sig endnu mere. Daru var en underlig pokémon. Han var meget tæt knyttet til Mark, men uanset hvad Mark gjorde, ville han gøre det dobbelt så godt.
Da han løb udenfor, var han nær stødt ind i sin barndomsven, Cheren, mens Daru stødte ind i hans Purrloin.
”Så er du altså klar? Vi er ved at være sent på den…”, sagde Cheren.
”Ja, jeg er ved at være klar! Hvor er Bianca?”, spurgte Mark. Uanset hvor travlt Bianca altid havde det, så kom hun altid til tiden.
”Jeg ved det ikke… jeg tager hen og siger, at I kommer lidt senere. Du henter Bianca.”
Cheren var i modsætning til Bianca meget ligeud. Der var altid orden og hvis der ikke var, skulle Cheren nok sørge for den.
Mark gik som sædvanligt ind uden at banke på. Men så hørte han Biancas far:
”Nej, siger jeg! Jeg lader dig ikke gå!”
Mark skyndte sig ind i stuen og fik øje på Bianca, som så meget nervøs ud og hendes far, som så vred ud. Mere vred end Mark længe havde set ham.
”M-men far… Mark og Cheren skal jo også…”, sagde Bianca stammende.
”Så er deres forældre ligeglade med deres sikkerhed! Det er for farligt derude! Jeg lader ikke min lille pige tage af sted og slå sig selv ihjel!”
Nu måtte Mark træde til. Han råbte: ”Undskyld mig!” og fortrød det et splitsekund senere. Han var ikke typen til at snakke med folk på den måde. Han var vandt til almindelige samtaler. Men nu gjaldt det hans ven.
”Bianca er ikke din lille pige! Hun er lige så moden som dig, måske mere! Hvis du skal stoppe hende, så…” Mark så på hans overraskede ansigt. Det var underligt sådan at tale til en voksen på den måde. Ubehageligt, men på en måde følte han, at det var lige hvad han trængte til, ”så… så får du med mig at bestille!”
Biancas far tøvede lidt, ”Bianca! Gå med dig, før jeg ombestemmer mig igen!”
Bianca stod stille et øjeblik, men strålede pludselig op som en sol og løb ud ad døren.
”Det bliver hårdt for hende derude…” sagde hendes far, ”lov mig, at du og Cheren vil passe godt på hende.”
Det lovede Mark, og snart efter stod han sammen med Bianca og Cheren foran Aureau Junipers laboratorium. De trådte indenfor…

[Michelle]

Mm! Det kan godt være at siden er lille... meget, lille! men vi har nogle gode forfattere! Kvalitet frem for kvantitet. ~

Jeg elsker Darus personlighed! Jeg er virkelig bange for den og dens udviklinger, men jeg elsker lige netop dennes personlighed! (Lad.. lad være med at spekulere overfor den skræmmer mig... XD)
Jeg er ikke særlig meget inde i 5. gens Pokemon'er, men indtil videre kan jeg godt følge med! Herligt! Såeh, jeg bliver nok hængende. ~
Jeg kan godt lide Bianca. Hun er herlig. Lidt lallet, måske? ~
Og desuden, så glæder jeg mig til at se Amys mission!

- Michelle

[tyrogue]

Ja, Daru er en spøjs fætter. Jeg synes også, Bianca er en herlig karakter. Hun er den der klassiske barndomsveninde xD
Jeg kan sige, at der går lang tid, før vi ved detaljerne om hendes mission, men indtil da, er der masser at komme efter

KAPITEL 2: Professor Junipers gaver

Mark snuppede endnu en slurk te, mens Juniper fortsatte at forklare dem, om deres mission. Juniper havde budt dem hjerteligt velkommen det øjeblik de trådte ind og havde budt dem på te og småkager.
”Som I nok allerede ved, undersøger jeg pokémoner, og hvordan og hvornår de opstod. Unova er en stor region med masser af pokémoner, steder og mysterier. Det største mysterium er nok, hvordan de pokémoner, som man finder her i regionen, dukkede op.
Som mine tre assistenter, skal I hjælpe mig med dette og med mange af mine andre pligter som regionens største pokémon ekspert, så jeg ikke behøver at gøre det hele selv.
Jeg vil til gengæld hjælpe jer på rejsen ved at give jer genstande, der vil hjælpe jer. Og her har vi dem.”
Junipers assistent kom gående med et rullebord. På bordet stod der tre maskiner i lommestørrelse med et pokéball symbol på dem.
”Dette er et pokédex,” forklarede hun mens hun viste det til dem, ”det er et meget avanceret stykke teknologi, som er i stand til at registrere og downloade info om enhver pokémon, den registrerer. Den vil hjælpe jer på vejen, er jeg sikker på!”
Juniper gav dem hver et pokédex. Mark stirrede på sit. Det var en sjælden maskine, var han ret sikker på. Men det havde han jo ikke forstand på.
”Og nu til det allervigtigste,” sagde Juniper, ”I skal hver især have en ny pokémon!”
Mark blev helt overrasket; han havde ikke fået noget at vide om nye pokémoner…
Juniper tog tre pokéballs og sendte de indeholdende pokémoner ud. Der var en lille, blå, bjørneagtig pokémon med en stor næse og en skal på maven, en rød pokémon på fire ben med store næsebord og en krøllet hale og en slank, grøn pokémon på to ben med blade på halen.
”Dette er Snivy, Tepig og Oshawott,” forklarede Juniper, ”I får en hver.”
Cheren var allerede i gang med at registrere de tre pokémoner i sit pokédex, mens Bianca var helt perpleks over at skulle få en ny pokémon.
Mark gik hen og så på dem. Uheldigvis valgte Daru at gå hen og hilse på dem. Den blev hurtigt slået væk med Snivys hale.
Snivy blev dog pludselig rød og røg ind i den pokéball, Cheren havde i hånden.
”Jeg har valgt Snivy som min pokémon,” sagde Cheren selvom alle allerede havde opdaget det.
Det næste øjeblik blev Bianca overfaldet af en overglad Tepig.
”Han kan vist lide dig,” sagde Juniper, ”nogle gange er det pokémonen, der vælger træneren…”
Så var der kun Oshawott tilbage. Mark var på en måde lettet. Han var ikke så god til at vælge imellem flere ting.
”Så er du og jeg vel partnere?”, sagde han.
”Osh…”, sagde Oshawott mistænksomt og så over mod den storsmilende Daru, ”Osh…”, sagde den og trak på skuldrene.
”Du skal hedde… Sam!”, sagde Mark. Sam virkede som et fint navn. Det passede på en måde godt til den Oshawott, han stod over for.
”Osh!”, sagde Oshawott og nikkede, hvorefter den tog sin nye træner nærmere i øjesyn.
”Nå, du burde hurtigt vende dig til Daru og jeg. Kom så, Sam.” Mark trak Oshawott tilbage i sin pokéball og stoppede den ned i lommen.
Han vendte sig om, og opdagede, at Cheren allerede var gået, og at Bianca var på vej ud ad døren.
”Hej, vent på mig!”, sagde han og løb efter dem.

---

Det var så 2. kapitel, som endelig får os ud af Nuvema Town og af sted på rejsen. Mark har også fået sig en ny pokémon!