Post by tyrogue on Aug 3, 2011 17:08:46 GMT 2
OM SERIEN
Plain simple: Pokémon Black/White!
Jeg valgte at begynde forfra på mit Pokémon White her i sommerferien, da jeg opdagede, at det var helt og holdent perfekt!
Rivalerne (Bianca og Cheren) har nogle ret interessante, dog ikke så komplekse personligheder, ruten for rejsen er overskuelig, GENIAL skurk (både N og Ghetsis), et fint plot og alt i alt en dejlig region det hele udspiller sig i.
Så hvad mangler denne historie? En hovedperson med personlighed! Spillene overlader altid debatten til alle andre end en selv og lader kun en svare nej eller ja, så det måtte der gøres noget ved!
Og her en den klar! Unova Heroes!
Karakterer:
MARK BLACKWILL
Pokémoner:
- Darumaka/Daru - Oshawott/Sam
PROLOG: Før Begyndelsen
De to kvinder sad og drak te i et lille hus i den lille landsby, Nuvema Town. I morgen var nemlig en helt særlig dag.
”Er du nu sikker på det her, Aurea?”, spurgte den ældste af dem.
”Slap nu af. Han skal nok klare sig. Han er jo seksten år. Han er ikke et barn længere.”, svarede den yngre af dem og tog en slurk af sin te.
”Jeg ved godt, han ikke er noget barn,” svarede den ældste, ”men det betyder ikke nødvendigvis, han kan klare sig alene derude. Han er vant til trygge rammer og et stille liv. Ikke jordomrejser og fremmede folk.”
”Du er for anspændt,” svarede kvinden, som hed Aurea, ”din søn skal på en vigtig rejse, så det er forståeligt hvis du er nervøs. Men tag det roligt. Jeg har hørt om folk på kun ti år, der tog ud på eventyr. Han har jo også Bianca og Cheren, hvis han bliver utryk”
”Men han har ikke mig og han har ikke erfaring! Måske skulle det vente…”
”Til hvornår? Til han har en bil og en uddannelse, så han er klar til at drøne rundt i storbyer og date piger? Det er altså nu. Alle de andre har truffet deres beslutninger. Selv Biancas far, som ellers er så beskyttende. Du af alle folk bør vide hvordan han må glæde sig.”
Hun tøvede lidt, ”…okay så. I morgen skal Mark af sted ud i Unova regionen!”
Og med det, gik Professor Aurea Juniper ud af huset. Ovenpå sov en sekstenårig dreng og sov trygt med sin Darumaka vel vidende, at i morgen ville være et vendepunkt i hans liv.
En pige på denne drengs alder trådte i det øjeblik ind på sit hotelværelse i Accumula Town ikke langt derfra efter en lang flyvetur. Hun lagde sig udmattet i sengen. Hun var ikke på en rejse, men en mission! Det blev hun ved at fortælle sig selv.
Hun havde fået et ansvar. Et stort et til og med. Hun måtte ikke svigte!
Men hvad Amy Whitehope ikke vidste var, at denne mission ville bringe farer, som hun ville få meget svært ved at overkomme.
--------------
Det var så prologen. Jeg vil efterhånden opdatere førsteposten med bl.a. karakterskemaer for hovedpersonerne og lignende.
Stil endelig spørgsmål om alt mellem himmel og jord, men jeg poster altså ikke spoilers